Tillykke til studenterårgang 2024
28. juni dimitterede 464 studenter fra RKS. Tre års gymnasieforløb er slut.
Læs Nillers translokationstale, og se hvem der fik legater.
Tre års gymnasieforløb sluttede med en fantastisk studenteruge, og til translokation den 28. juni fejrede vi årets 464 studenter med bevisoverrækkelse, legatuddeling, reception og Les Lanciers.
Rektors tale til studenterne: Livet er umagen værd
I sin tale til studenterne berørte Claus Niller bl.a. kunstig intelligens, tech giganternes indflydelse og vigtigheden af at holde fast i ordentligheden i vores demokrati. Samtidig mindede han om, at livet byder på både op- og nedture:
Intet menneske er perfekt eller lever det perfekte liv. Og livet viser sig ikke altid fra sin bedste side. Men for det meste er livet faktisk rigtig fint. At være overkritisk overfor sig selv er tidstypisk for jer unge, men heldigvis udvikler de fleste af os med alderen evnen til at indse, at vi ikke er perfekte - og det lever vi så med. Ret godt endda. Livet er måske ind imellem hårdt, men det er nu alligevel umagen værd. Så rigeligt endda.
Claus sluttede talen af med en opfordring til studenterne:
Jeg har selv engang ment, at det var vigtigt at komme hurtigt i gang med en uddannelse efter gymnasiet. Det mener jeg ikke længere. Tag den pause, du mener er nødvendig. Jeg har set masser af studenter, der er gået for tidligt i gang, fordi det var det, der blev forventet. Med det resultat, at man har valgt noget andet, end det man brændte for. Jeg selv var rundt om både matematik, fysik og religion, før det blev geografi, samfundsfag og erhvervsøkonomi… og så endte jeg som rektor.
Nyd nu sommeren, og tag et velfortjent pusterum. Nogle skal på festival, nogle skal ud og rejse, nogle skal måske arbejde, og enkelte fortsætter direkte i uddannelse. Uanset hvad ønsker jeg jer det allerbedste. Jeg håber for hver enkelt af jer, at I får et godt liv.
Med de ord vil jeg godt sige tak for de tre år vi har haft sammen. Det har været en kæmpe fornøjelse. Hjertelig tillykke med jeres studentereksamen.
Læs hele Claus Nillers translokationstale (pdf).
Legater
Traditionen tro blev der til translokationerne uddelt legater til studenterne.
Elevrådet har valgt, at årets legat og kæmpe skulderklap går til en student, der i sin gymnasietid har været involveret i
- Rose-Amalie Krogh Tøffdrup, 3.f
Lærerne fra de enkelte klasser har indstillet følgende elever til årets klasselegater:
- Julie Bendix Plougmann, 3.a
- Josefine Petavraki, 3.b
- Laura Pérez Andersen, 3.c
- Jesper Bastian Madelung, 3.d
- Emma Caroline Koefoed-Larsen Braa, 3.e
- Karoline Obling Kousgaard, 3.f
- Adam Herrild Hansen, 3.i
- Signe Hedebo Hansen, 3.m
- Clara Helena Asmann, 3.p
- Asta Oline Bruus Ørtoft, 3.q
- Villas Janus Thesander, 3.r
- Emilie Marie Egedahl Johnson, 3.s
- Holger Weitze Høgstedt, 3.t
- Jonathan Lebtien Mohr, 3.u
- Victor Seibæk Thomasen, 3.w
- Thilde Køppen Jersing, 3.x
- Sie Brix Høyer-Kruse, 3.y
- Anna Korsgaard, 3.z
Endelig uddelte Roskilde Katedralskoles Elevforening rejselegater til:
- Malena Axelgaard, 3.a
- Thea Vaabengaard Bjergfelt, 3.a
- Josefine Petavraki, 3.b
- Sofie Rolff heiselberg, 3.f
- Clara Marie Ulrich Glitten, 3.f
Tillykke med legaterne - og ikke mindst stort, stort tillykke til samtlige studenter årgang 2024.
01.07.2024