Vild med forsøg og naturlige forklaringer?
Naturvidenskabelige studieretninger
De naturvidenskabelige studieretninger fokuserer på, hvordan verden omkring os hænger sammen, og hvordan vi kan forstå og beskrive naturen ved hjælp af eksperimenter og teorier. Interesserer du dig for at udvikle nye lægemidler, finde nye energikilder eller skabe materialer, som hjælper andre i hverdagen, skal du vælge en naturvidenskabelig studieretning.
Vi har omkring 400 elever på naturvidenskabelige studieretninger. Det giver stærke faglige miljøer blandt både lærere og elever. Vi er medlem af Danske Science Gymnasier DASG, og vi har Certifikat i Science og Talent.
Certifikat i Science og Talent
Roskilde Katedralskole har hvert år siden 2017 modtaget "Certifikat i Science og Talent". Vi har nemlig stort fokus på talentudvikling og lever op til ScienceTalenters vision om, at mange skal inspireres til at uddanne sig indenfor naturvidenskab.