Samfund og kommunikation - sundhed
Samfundsfag A, Engelsk A
Er du interesseret i samfund, kultur og sprog? Tænker du, at forskellige typer af kommunikation er vigtige for, hvordan vi lever og udvikler os? Så er denne studieretning måske noget for dig.
Hvorfor lever en dansk kvinde 15 år længere, hvis hun har en lang uddannelse, end hvis hun ikke har nogen? Hvordan gennemskuer man politisk kommunikation? Hvilken betydning har amerikansk politik for mig?
Hvis du også gerne vil beskæftige dig med, hvordan sundhed og samfund hænger sammen, så er Samfund og kommunikation med et sundhedsperspektiv lige noget for dig. Du får biologi på B-niveau og kemi på C-niveau, hvilket bidrager med en viden om sundhed, livsvilkår og bæredygtighed.
På denne studieretning arbejder vi med aktuelle problemstillinger og cases. Vi lærer om, hvordan kriser og politik i udlandet påvirker Danmark og resten af verden, særligt engelsktalende lande. Vi undersøger sammenhænge mellem politiske tiltag, sprogbrug, kultur og sundhed. Vi arbejder bl.a. med at forstå økonomiske kriser, sundhedsudfordringer og globale politiske problemstillinger.
Du arbejder bl.a. med:
- Kultur og sprog
- Politiske kampagner på sociale medier
- Livsstil og sundhedsproblemer i Danmark og engelsksprogede kulturer
- Litteraturens og centrale talers samfundsmæssige og politiske betydning
Særligt for denne studieretning
Hvis du ønsker denne studieretning, skal du i grundforløbet i 1.g. skrive en motiveret ansøgning. Du skal skrive højst ½ side, hvor du gør rede for:
- dine særlige faglige forudsætninger
- dine særlige interesser for studieretningen
- evt. ønske om kommende uddannelse
Ansøgningen skal du sende til skolen inden fristen for valg af studieretning via mail post@rks-gym.dk
Fag
Samfundsfag
Engelsk
Se dine muligheder i denne studieretning
Vælg fag i de mørke felter og se, hvordan dit studieretningsforløb kan se ud.
Klik her for at indlæse værktøjet
Sammenlign med andre studieretninger
Skift studieretning ved at skifte faneblad
Klik her for at indlæse værktøjet
Her kan du se, hvilke uddannelser studieretningen giver adgang til.