Mange unge vælger at tage en studentereksamen (stx) på Roskilde Katedralskole. Og det er der mange gode grunde til.
På stx er trivslen høj, og det er den ungdomsuddannelse, der giver adgang til flest videregående uddannelser. Vi lever i et samfund, hvor du konstant skal tilegne dig ny viden. Mere end nogensinde er det nødvendigt med en bred almen uddannelse, som du kan bygge ovenpå.
Et gymnasieforløb på Roskilde Katedralskole er for dig, der er nysgerrig efter at blive klogere på verden omkring dig. For dig, der gerne vil blive en del af et rart studiemiljø, hvor det er helt i orden at være ambitiøs.
Læs meget mere nedenfor, og kontakt gerne Vejledningen, hvis du har spørgsmål.
Har du lyst og potentiale til mere?