Uddannelsesmesse på Katedralen

Vi lægger lokaler til messen 'Fokus på uddannelse' 7. november.

Uddannelsesmessen er for elever og forældre i udskolingen.

Den store hal på Roskilde Katedralskole vil tirsdag den 7. november 2023 være fyldt med unge, forældre og repræsentanter fra de mange forskellige uddannelsesinstitutioner i Roskilde og omegn.

Uddannelsesmessen er åben fra kl. 15.30-19. Fra kl. 14.30-15.30 er der særlig åbningstid for tilmeldte 8. klasser. Messen er arrangeret af uddannelsesvejledningerne i Roskilde og Lejre.

Mød elever og studievejledere

På messen kan du gå forbi de forskellige stande - og fx få en snak med elever og studievejledere fra Roskilde Katedralskole.

Hør oplæg om stx kl. 16, 17 og 18

Sammen med Himmelev Gymnasium og Roskilde Gymnasium fortæller vi om livet på stx og de muligheder, en studenterhue giver dig.

Hør om stx i Sal C hhv. kl. 16, 17 og 18. Oplægget varer ca. 20-25 minutter.

Vi ses!