Tillykke til vores tre forskerspirer!

Ida (3.r), Mollie (3.z) og Magnus (3.u) er kommet i mål med deres projektbeskrivelse i talentprogrammet Projekt Forskerspirer. På landsplan har blot 57 gymnasieelever gennemført, så det er sejt, at tre af dem er fra RKS.

Mere præcist har de tre 3.g'ere beskrevet, hvilke metoder og hvilket undersøgelsesdesign man kan anvende for at besvare følgende vidt forskellige spørgsmål, som de hver især brænder for:

  • Hvad betyder vores socioøkonomiske baggrund for, hvordan vi opfatter ulighed?
  • Hvordan påvirker det immunforsvaret og risikoen for at udvikle kontaktallergi, hvis man fjerner signalstoffet IL-17A?
  • Kan man ved at påvirke saltindhold og temperaturer forhindre, at Golfstrømmen slukker?

Undervejs i forløbet, har 3.g’erne opsøgt og sparret med en relevant forsker, og de har brugt hinanden og andre forskerspirer i Danmark til at udvikle deres idé og projektbeskrivelse.

Ambitiøst! Og super godt gået.

Nysgerrig efter flere udfordringer?

Har du også overskud til flere faglige udfordringer i hverdagen, så læs mere om skolens mange talentaktiviteter.


06.11.2023