Forårskoncert, Filmfestival og Galla

Sæt krydser i kalenderen til de vigtige RKS-traditioner i foråret

Få overblik over forårets arrangementer

Forårskoncert torsdag 10. april 2025

Når alting springer ud, og Kattens mange musikelever leverer det ene fede nummer efter det andet til en fabelagtig forårskoncert, så ved du, at foråret er kommet. Nyd alverdens genrer og harmonier til årets forårskoncert torsdag den 10. april kl. 17-20.

Galla for 3.g lørdag den 3. maj 2025

Et af skoleårets højdepunkter for 3.g’erne er gallafesten. Her finder de kommende studenter det stiveste eller mest opfindsomme outfit frem, spiser sammen, danser Les Lanciers og fester. Ankomsten til festen foregår ved hjælp af cool og kreative køretøjer - kun fantasien sætter grænsen. Familie og venner er velkomne til at overvære ankomsten fra kl. 17, men resten af aftenen er kun for 3.g'erne.

Kattens Filmfestival torsdag den 8. maj 2025

Mediefagseleverne arrangerer selv showet, og en ekstern jury kårer årets bedste film, når vi i maj slår dørene op til Kattens Filmfestival. Aftenen foregår i bedste Oscar-stil med fint tøj, gyldne statuetter og en duft af popcorn. Årets filmfestival foregår fra 15.30-18.30 torsdag den 8. maj. Læs mere om kategorier og sidste års vinderfilm.

18.03.2025