Fag
I gymnasiet møder du nye fag. Og du møder kendte fag på nye måder.
Som stort gymnasium har vi stærke fagmiljøer og kan udbyde mange fag.
Astronomi
Billedkunst
Biologi
Biologi betyder læren om liv. Det vil sige, at du i biologi skal lære om alt fra bittesmå bakterier til store rovdyr og økosystemer. Du skal ikke bare lære om organismerne selv, men også hvordan de lever sammen og påvirker hinanden. Vores primære fokus er dog på mennesket. Som elev lærer du derfor både om kroppens opbygning, hormoner, sygdomme og meget andet.
Du vil i biologi arbejde i laboratoriet såvel som ude i naturen, og du kan i det eksperimentelle arbejde komme til at bestemme din egen blodtype, dissekere rotter, tage vandprøver og meget, meget andet. Da biologi er et fag i konstant udvikling, arbejder vi ofte med det nyeste forskning og metoder.
Bioteknologi
Dansk
Design og arkitektur
Dramatik
Engelsk
Engelsk handler om at kunne læse, skrive og tale et verdenssprog. Men det handler i lige så høj grad om at forstå engelsksprogede samfund og kulturer. Du arbejder med den engelsksprogede verden og dykker ned i engelsk som sprog i dets mange forskellige variationer. Dermed kommer du til at forstå dit eget sprog og din egen kultur bedre, og du bliver i stand til at agere på tværs af grænser i en globaliseret verden.
Hvordan hænger sprog og identitet sammen?
Hvorfor appellerer Trump til amerikanerne ?
Hvorfor laver det newzealandske landshold i rugby en Haka?
Hvorfor taler man engelsk i Nigeria?
Hvis du synes denne typer problemstillinger er interessante, skal du vælge en studieretning med engelsk som et centralt fag.
Erhvervsøkonomi
Filosofi
Fransk
Fysik
Geovidenskab
Græsk
Historie
Idræt
Informatik
Kemi
Kemiske forbindelser findes overalt i vores omgivelser og i os selv. Kemi står i dag centralt i den moderne naturvidenskabs verdensbillede med en viden, der har skabt muligheder for at forandre vores omverden. I undervisningen arbejder du både med fagets teorier og med eksperimentelle undersøgelser i kemilaboratoriet.
Du lærer om stoffers strukturer og egenskaber og om kemiens samfundsmæssige og teknologiske betydning. Du lærer at omgås kemikalier, arbejde i et laboratorium og bruge kemiske analysemetoder og IT-værktøjer til fx databehandling og informationssøgning. Med gymnasiets kemiundervisning opnår du forståelse for vigtige aspekter af din omverden og mulighed for at problematisere anvendelser, der kan påvirke vores sundhed og miljø.
Latin
Matematik
Mediefag
Musik
Naturgeografi
Oldtidkundskab
Psykologi
Religion
Retorik
Samfundsfag
Spansk
Spansk tales i Spanien og næsten hele Latinamerika, så sproget åbner for at forstå og kommunikere med store dele af verdens befolkning.
Vi tilbyder spansk som begyndersprog.
At have spansk i gymnasiet kræver ingen forkundskaber. På tre år lærer du at tale og skrive spansk via enkle samtale- og skriveøvelser, og vi har fokus på at arbejde brugervenligt med grammatikken og fremstille små lydsekvenser eller film.
I spanskfaget læser vi fx tekster om migrationen fra Latinamerika til USA, vi arbejder med moderne spanske og latinamerikanske film eller læser tekster om aktuelle forhold, fx unges forhold i Argentina eller narkokriminalitetens konsekvenser i Mexico. Mens du lærer sproget, får du på den måde et indgående kendskab til kultur- og samfundsforhold i de spansktalende lande. Faget samarbejder med andre fag om europæiske og globale problemstillinger af kulturel, litterær, historisk og samfundsmæssig art.
Faget afsluttes med såvel en skriftlig som en mundtlig prøve i 3.g.
Tysk
Tyskland er vores store nabo mod syd, og landet har igennem flere hundrede år haft en betydelig indflydelse på Danmark. Hvad enten dine interesser er historiske, kulturelle, politiske, økonomiske eller sproglige, så er Tyskland ikke til at komme udenom. Kan du det tyske sprog, og forstår du den tyske kultur, så åbner det mange døre for dig - både i Danmark og i udlandet. Tyskland er nemlig en af Danmarks absolut vigtigste eksportmarkeder, og tysk er blandt de vigtigste fælles fremmedsprog i europæisk samhandel og samarbejde. Med tyskundervisningen opnår du stor sproglig kompetence, både i tale og på skrift. Du kommer til at læse aktuelle avisartikler og interviews, skønlitterære tekster, se film og dokumentarudsendelser, høre musik - og arbejde med billedmateriale og statistikker, når emnet lægger op til det.