Rektor mener: Vil vi virkelig have færre i gymnasiet?

Regeringen lægger op til skærpede karakterkrav til gymnasiet. Konsekvensen vil være øget ulighed i Danmark.

Kronikken er skrevet af rektor Claus Niller og offentliggjort i Sjællandske Nyheder den 23. marts 2023

I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser. Det kan man mest enkelt gøre ved at øge karakterkravet til gymnasiet. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har i interviews udtalt sig i samme retning.

Rockwool Fonden har i en nyligt offentliggjort analyse vurderet konsekvenser af evt. skærpede karakterkrav til de gymnasiale uddannelser. Konklusionerne er meget klare. Hvis karakterkravet hæves fra det nuværende 5 til 6, vil adgangen til gymnasiet reduceres med 15%, svarende til 6.200 elever på landsplan. Et forøget adgangskrav til 7 vil reducere tilgangen med 28% eller omkring 12.000 elever.

Hvilke grupper udelukkes?

En sådan nedgang vil desuden ramme skævt, idet ”indvandrere og efterkommere” og unge fra såkaldte ”gymnasiefremmede miljøer” vil rammes hårdere. Her vil et karakterkrav på 6 i følge rapporten føre til en reduktion på 25%. En forøgelse af kravet til 7 vil reducere tilgangen med 44%.

Tilsvarende vil et øget karakterkrav føre til en endnu skævere kønssammensætning end i dag, idet drenge i højere grad end piger vil blive ramt af et øget karakterkrav.

Som det er dokumenteret, fører et karakterkrav til, at man helt konkret og håndfast udelukker bestemte befolkningsgrupper fra en gymnasial uddannelse og dermed fra en lang række mellemlange og lange videregående uddannelser, som der er stor efterspørgsel efter i samfundet.

Elever vil i stigende grad opleve, at de bliver valgt fra. De vil opleve, at de ikke har de samme muligheder, som den øvrige del af befolkningen. Et øget karakterkrav vil altså få alvorlige konsekvenser for sammenhængskraften i Danmark og vil forøge klasseskellet i samfundet.

Det vil samtidig føre til et øget pres på lærerne i folkeskolen i forhold til at give de karakterer, der kan give adgang til gymnasiet.

Dertil kommer den psykologiske effekt af, at ”noget er bedre end andet”.

Endelig kan vi forvente, at det vil betyde et voksende antal private folkeskoler og private gymnasier, ligesom vi har set det på sundhedsområdet, og som vi allerede kan se på folkeskoleområdet.

Er det det, Socialdemokratiet vil? Er det det, vi som samfund vil?

Uheldige signaler fra undervisningsministeren

Konfronteret med Rockwool Fondens rapport udtalte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i Deadline den 9. marts: “Hellere et stort kørekort end en lille studentereksamen”.

Udtalelsen er sådan et “smart i en fart”-statement, der måske først lyder sjov, men ved nærmere eftertanke i bedste fald er meningsløs. For der er ingen modsætning mellem det at tage en studentereksamen – uanset gennemsnittet – og det at tage et stort kørekort. Det er altid klogt at gøre sig dygtigere. Og det kan være en god idé – indtil førerløse biler tager over – at tage et stort kørekort.

Det, der er galt med Tesfayes udtalelse om den “lille studentereksamen” er, at de unge mennesker, der har lidt vanskeligere med indlæring, selvfølgelig bør have samme ret til at lære noget og bør have de samme muligheder for at tilegne sig viden, kompetencer og uddannelser som dem, for hvem indlæring falder lettere. Og de skal tilsvarende behandles respektfuldt og høste den anerkendelse, som også deres indsats fortjener.

En studentereksamen er adgangskravet til rigtig mange mellemlange uddannelser som f.eks. læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen. Det er alle uddannelser, hvor vi kommer til at mangle rigtig mange de kommende år. Og det er uddannelser, hvor også de studenter, der dimitterer med det, Tesfaye kalder “en lille studentereksamen” kan blive optaget. Mange af dem bliver dygtige folkeskolelærere, sygeplejersker eller pædagoger.

Jeg begriber ikke, hvorfor disse unge skal tales ned. Der er blandt de elever, vi dimitterer med “en lille studentereksamen”, rigtig mange elever, der har kæmpet sig igennem 12 skoleår for at få adgang til lige præcis disse uddannelser. Heldigvis! For det har samfundet brug for.

Det er ikke konstruktivt, når Tesfaye indirekte fortæller de unge, der kæmper sig igennem til en studentereksamen, at det havde været bedre, at deres skoletid var tilbragt i køreskolen. Han sender et signal om, at vi ikke har brug for dem.

Til de unge vil jeg sige: Vi har brug for jer alle, uanset om I forlader gymnasiet med et gennemsnit i top eller i bund.

Vi har brug for studenter, der kan læse videre, så vi kan sikre, at vi også i fremtiden har dygtige læger, biokemikere, ingeniører, it-specialister, videnskabsmænd- og kvinder, økonomer, planlæggere mv. Og vi har brug for mange flere unge til alle de vigtige mellemlange velfærdsuddannelser som lærer, pædagog og sygeplejersker - uddannelser alt for få vælger i dag.

Det kræver, at vi respekterer, at ikke alle forlader gymnasiet med topkarakterer.

Vi har brug for alle unge – også dem med den ”lille studentereksamen”!

27.03.2023