Gå til sidens indhold
Europaklasse - tysk

Europaklasse - tysk

Tysk fortsætter A, Engelsk A, Samfundsfag B

Vil du gerne kunne tysk og engelsk til fingerspidserne og opnå en interkulturel forståelse, som er meget efterspurgt i dag og i fremtiden? Vil du møde andre europæiske unge? Så er Katedralskolens Europaklasse lige noget for dig.

På denne studieretning kobler vi de to vigtige sprog tysk og engelsk med samfundsfag. Kombinationen giver dig en nøgle til at forstå og deltage i den globale verden. Vi tager fat i de store kulturelle, historiske og sproglige sammenhænge, og vi arbejder i dybden med sprogets betydning, fx i litteratur, blogs, film og musik. Du er sammen med andre, der fascineres af kulturstudier og sprog - et fokus, der både er udgangspunktet for den daglige undervisning, i projekter og på rejser.

Det er vildt fedt, at vi på denne linje kommer på udveksling i Holland hos vores venskabsskole og får praktiseret det engelske sprog. Her er sprog og kultur i fokus!
Amalie Veje Kastrup, 2.a

I Europaklassen bliver du del af den klasse, der allerede i 1.g skal på udveksling med elever fra vores venskabsskole i Holland. Udvekslingen er en unik mulighed for at få trænet dit engelske sprog og få nye venner fra det Europa, vi alle er del af. Samtidig skal du stadig på den normale studietur i 2.g til et andet europæisk land. Rejseudgifterne for de to ture er samlet på max. 6500 kr.

Du arbejder fx med

  • Ligheder og forskelle inden for ungdomskulturer
  • Integration og flygtningestrømme i Europa
  • Sprogets betydning i nyhedsformidling

I faget lærer du om den store betydning, som tysk historie og kultur har haft for Europa, og som Tyskland stadig har i dag. Forbundsrepublikken er Danmarks vigtigste handelspartner, og behovet for at kunne klare sig på tysk er stort. På en mulig tur til Tyskland i 3.g kan du afprøve dine sproglige færdigheder. Desuden giver gode tyskkundskaber flere muligheder inden for andre uddannelser.

Engelsk skal bruges aktivt mundtligt og skriftligt, hvis du som dansker og verdensborger ønsker at gøre dig forståelig og blive taget alvorligt uden for dit land. I undervisningen træner vi formidling i mange sammenhænge både i klasseværelset, med elever i engelsksproglige lande og på studieturene. Vi beskæftiger os med britiske og amerikanske forhold, og vi ser på lande som Australien og Indien, hvor engelsk er modersmålet eller det første kommunikationssprog.

I samfundsfag lærer du om sociologiske, politiske og økonomiske samfundsforhold. Vi arbejder primært med aktuelle problemstillinger i Danmark, men trækker også internationale perspektiver ind, særligt med fokus på Tyskland og engelsktalende lande. Vi bruger teorier, begreber og modeller til at forklare og diskutere det samfund, der omgiver os, og vi analyserer data, vi selv indsamler