Mandag den 30. august og mandag den 20. september kan elever og personale blive vaccineret på Roskilde Katedralskole.
Mandag den 30. august og mandag den 20. september etablerer Vaccinationscenter Roskilde en lokal vaccinationsenhed på Roskilde Katedralskole, så elever og personale i tidsrummet kl. 9-13 kan få en COVID-19-vaccination uden tidsbestilling.
Der kan være tale om første eller andet vaccinationsstik. Modtager du dit andet vaccinationsstik, vil vaccinationsenheden efterfølgende slette den reservationstid, du på nuværende tidspunkt har til andet stik.
Vaccinationsenheden tilbyder både Pfizer/BioNTech-vaccine og Moderna-vaccine.
Vær opmærksom på intervallet mellem vaccinationerne
Modtager du andet stik, skal du være opmærksom på at overholde det nødvendige interval mellem første og andet stik:
Medbring sundhedskort
Hvis du ønsker at blive vaccineret, skal du medbringe sit sundhedskort (fysisk eller elektronisk).
Vi opfordrer til, at man bliver vaccineret
Vi håber fra gymnasiets side, at efteråret i mindst muligt omfang bliver påvirket af COVID-19 i form af hjemsendelser, aflysninger af sociale arrangementer, problemer i forhold til rejseaktiviteter mv. Derfor opfordrer vi til, at så mange som muligt vil følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at blive vaccineret mod COVID-19.
Elever og forældre til elever under 18 år har den 24. august fået besked i e-Boks.
Har du spørgsmål kan du kontakte vicerektor og HR-chef Thomas Ulrik Stilling på rktus@rks.gym.dk
24.08.2021