Gå til sidens indhold
Studenter 2020

Tillykke til årets studenter!

Coronatiden har sat sit tydelige aftryk på 3.g'ernes sidste måneder. Men så stor som altid er den ubeskrivelige glæde over at nå i mål med huen. 

Efter et forår med stribevis af corona-restriktioner og aflyste arrangementer, var det til 11. time uvist, hvordan studenterårgang 2020 kunne fejres. Men da studenterdagene oprandt, lykkedes det heldigvis både at give pårørende mulighed for at sætte huen på hovedet, at afvikle de traditionsbundne translokationer og sende studenterne afsted på deres festlige vogntur.

Læs interviewet med Cornelia og Zaki fra 3.s i Dagbladet. Og se billeder fra årets seks translokationer på Facebook.

Rektors tale til studenterne

Coronatiden fyldte også i rektor Claus Nillers translokationstale til studenterne:

"Jeg er stolt af, hvordan I har tacklet de sidste tre måneder. Det har været en hård tid for os alle, men måske hårdest for jer. 

I må ind imellem have haft en voldsom lyst til at skrige højt i trangen efter fest og vildskab, efter at slå jer løs og være uansvarlige – bare et lille øjeblik. Vi voksne skal huske, at for jer unge er det at mødes og samles en meget stærk kraft. Det er Roskilde Festival f.eks. et rigtig godt eksempel på. 

Flertallet af jer bor stadig hjemme. Og det betyder meget for jer at kunne mødes. Det har også været tydeligt i forbindelse med skolens genåbning. Det har været sjovt at se, hvor glade I var for at komme i skole igen. Tænk, at jeg skulle opleve, at 3.g’ere skrev til mig for at brokke sig over, at der ikke var flere skoledage. Det var helt surrealistisk. De Lectio-beskeder bliver forstørret, indrammet og hængt op på skolen!"

Læs mere om talen i Roskilde Avis' artikel Fantastiske unge i aflyst forår.

Legater

Traditionen tro, blev der uddelt legater til studenterne.
Elevrådet valgte, at årets legat og kæmpe skulderklap skulle gå til: 

  • Malthe Helgogaard Krogh fra 3.z.

Lærene fra de enkelte klasser havde indstillet følgende elever, der derfor måtte en tur på scenen igen efter bevisoverrækkelsen:

  • 3.a: Amie Sonja Williams Eriksen
  • 3.b: Mathilde Barnstein Nielsen
  • 3.c: Maria Nymann Jensbøl
  • 3.d: Agnes Winter
  • 3.e: Jannik Lind Nielsen
  • 3.f: Kirstine Krøis Kjærsgaard
  • 3.i: Carl Emil Gerner Kallehauge
  • 3.m: Johanne Wiese Nowack
  • 3.p: Emilie Teresa Bøge
  • 3.q: Thea Skovrød Dysted
  • 3.r: Rikke Brink Rasmussen
  • 3.s: Josefine Berlin Harder
  • 3.t: Amalie Riemer
  • 3.u: Natasha Chama Aaskoven
  • 3.w: Andreas Dillonair Sørensen
  • 3.x: Mathilde Busk Heitmann
  • 3.y: Halfdan Skadborg Hansen
  • 3.z: Malthe Helgogaard Krogh

Og foreningen for tidligere elever, Roskildenser-Samfundet, uddelte fire rejselegater til: 

  • Mette Lund fra 3.m
  • Signe Skjold Søegaard fra 3.s
  • Anne Brøgger Hansen fra 3.x
  • Emilie Grønborg Kristensen fra 3.w

29.06.20