Rektor: Frit uddannelsesvalg under pres

Af Claus Niller
Bragt i Sjællandske Mediers dagblade den 21. januar 2020

Hvorfor oplever vi igen og igen fagforbund og politikere slå unge oven i hovedet for at vælge en gymnasial uddannelse i stedet for en erhvervsuddannelse?

Jeg er ikke imod intentionen om, at der skal uddannes flere faglærte i Danmark. Men at skyde på de unge, der vælger en gymnasial uddannelse, er ikke vejen derhen. I stedet bør vi rette fokus på de knap 20% under 25 år, der slet ingen ungdomsuddannelse har. I et land hvor uddannelse, kreativitet og menneskelig arbejdskraft er kilderne til frembringelse af værdi, er det netop vigtigt, at arbejdskraften er så veluddannet som overhovedet muligt.

Fine fakta om stx

Ja, unge søger i stor udstrækning mod gymnasierne, særligt det almene gymnasium. Og der er også meget godt at sige om stx:

• Stx er den ungdomsuddannelse, der har den højeste gennemførelsesprocent. 85% af dem, der påbegynder en stx-uddannelse, gennemfører uddannelsen og er godt rustet til en videre uddannelse.
• En meget stor andel af stx-studenterne videreuddanner sig. Mere end 92%, når man ser det over en lidt længere årrække. Og dem der ikke gennemfører en videregående uddannelse, klarer sig generelt bedre på arbejdsmarkedet end dem, der ikke har en studentereksamen.
• Ledigheden blandt dem, der har gennemført en studentereksamen, er lavere end for alle andre grupper på arbejdsmarkedet.
• Borgere med en studentereksamen klarer sig som gruppe betragtet bedst, hvad angår erhvervsfrekvens, beskæftigelse, forventet levetid og livsindkomst.

(Kilder: UVM Databanken EAK, Dream Uddannelsesfremskrivning, Det Økonomiske Råd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)  

Lige og frie muligheder

Når Dansk Metal fører an i et forslag om loft over antal unge i gymnasiet, og når politikere diskuterer skoledistrikter, er et vigtigt grundprincip under pres, nemlig det frie uddannelsesvalg.

Det frie valg har været et vigtigt grundprincip igennem en lang årrække. Det har længe været et vigtigt element i den socialdemokratiske uddannelsespolitik, hvor lige adgang til uddannelse blev set som arbejderklassens mulighed for at bryde den sociale arv. I det hele taget blev de lige og frie muligheder for uddannelse set som det væsentligste element i etableringen af velfærdsstaten.

Jeg oplevede det på egen krop. Jeg er opvokset i 1950’erne i et socialt boligbyggeri Ringparken i Roskilde med en mor, der gjorde rent for folk og en far, der var post. De havde hhv. 7 og 8 års skolegang. Med den baggrund var udgangspunktet, at mit liv skulle tage en tilsvarende retning.

Men politiske initiativer, fx indførelsen af SU i 1970, og en generel holdningsændring i samfundet, der tog udgangspunkt i, at mere uddannelse til alle, var vejen frem, skabte nye muligheder. Også for en arbejderdreng fra Ringparken.

For mig var det en fremsynet klasselærer - og senere elsket socialdemokratisk borgmester i Roskilde, Henrik Christiansen - der for præcis 50 år siden over for mine måbende forældre insisterede på, at jeg kom i gymnasiet. Det var grundlaget for, at jeg senere fik en længerevarende uddannelse og både forudsætning og inspiration til, at jeg nu i 20 år har fungeret som rektor på Roskilde Katedralskole. I den periode er flere end 6.000 unge blevet studenter fra Katedralskolen. 6.000 unge som dermed har fået det bedst tænkelige udgangspunkt for at skabe sig et fantastisk liv til gavn både for dem selv, men så sandelig også for det omgivende samfund.

Fordi det frie valg motiverer

Siden min gymnasietid er de unges frie valg af ungdomsuddannelse kommet til at stå stærkere og stærkere i uddannelsesbilledet. Og gudskelov for det. For det frie valg er på alle måder motiverende. Det frie valg er blevet en integreret del af vores kultur, og det er med til at sikre velfungerende og effektive offentlige institutioner.

Indgreb over for det frie valg på ungdomsuddannelserne, både hvad angår uddannelse og institution, vil møde voldsom modstand i befolkningen. Og med rette. Det er motiverende at vælge selv. Og vi har brug for motiverede unge, der når længst muligt i såvel deres faglige som personlige udvikling. Det er dem, det danske samfund skal leve af fremover. Det er dem, der skal skabe grundlaget for den videre udvikling af vores velfærdssamfund.