Måneders forberedelse og intenst samarbejde mellem 100 elever kulminerede denne uge med seks helt igennem veludførte forestillinger.
Af Louise Vang Nielsen (2.s), del af PR-gruppen
Musicalen "Cirque de Sorrell” er et 100% elevstyret projekt, hvilket vil sige, at alt lige fra replikker til detaljer i lys og kostumer er skabt af eleverne selv. Siden september har ca. 100 elever været i fuld gang med forberedelserne til årets musical. Det har været en lang proces, som har budt på tålmodighed, tolerance og frem for alt fællesskab.
Johanne Kirstine Hansen udgjorde i år den ene halvdel af instruktørparret. Hun fortæller:
Det er fantastisk at være med i musicalen. Ikke nok med at du får lov at udfolde dig kreativt, men du får også en masse nye venskaber, og du lærer folk at kende på kryds og tværs af årgangene. Den elevstyrede musical var grunden til, at jeg valgte at gå på Roskilde Katedralskole.
Se billeder fra årets musical.
Læs artiklen i Roskilde Avis De Kattens unge overrumpler i et overflødighedshorn af en musical og i Dagbladet Katedralskole fyrer den af til årets musical
14.02.2020