Fra Quid Novi til RåKoSt: Et skoleblad i perspektiv

Hvad driver en redaktør for skolebladet på Roskilde Katedralskole i hhv. 1969 og 2019? Læs interview med Jørgen Blomqvist, som i dag er adjungeret professor ved Juridisk Fakultet, og Sidsel Lysdal Jespersen, der går i 3.g.

Hvad var din motivation for at være redaktør for skolebladet?

Jørgen: ”Det var en god mulighed for at prøve mine talenter af på omverdenen, og så var det en spændende proces at være en del af - at skrive, redigere og få et blad færdigt. Jeg kom med i redaktionen, allerede mens jeg gik i 1. real på Katedralskolen, og efterhånden faldt det naturligt, at jeg fik redaktørposten. Jeg havde erfaringen og syntes, det var sjovt”.

Sidsel: ”Jeg kom med allerede i 1.g, fordi jeg godt kan lide at skrive. Jeg har altid selv læst mange blade, fulgt med i Sex and the City og i det hele taget været interesseret i journalistik. Og så synes jeg, det er fedt, når elever engagerer sig på en skole; jeg ville også gerne være en del af noget. 

Jeg blev hurtigt redaktionssekretær, og i slutningen af 2.g fik jeg redaktørposten. Jeg kan godt lide at have en ledende post. Det er rart at kunne sætte sit præg på tingene og få sin mening. Det er også en god mulighed for skabe forbindelser til andre på skolen og at få større indsigt i, hvad der sker”.

Hvad skal et skoleblad efter din mening?

Jørgen: ”Formålet er at have et lokalt organ, hvor alle, der har lyst til at skrive, kan forsøge sig med det. Sådan var det i hvert fald dengang, hvor lokale spørgsmål med relevans for eleverne kunne komme til udtryk. Samtidig var der plads til digte, billeder og forskelligt tant og fjas.

1969 var jo en tid med stor politisk mobilisering, og det slog også ind på Roskilde Katedralskole. Elevrådet var dengang ret nyt. Nogle elever var ærkerøde, og der foregik mange diskussioner. Politiske toner var der også en snert af i Quid Novi. Dog ikke mere, end at vi på et tidspunkt fik konkurrence af et andet skoleblad ved navn ’Forhold’, der havde en erklæret politisk linje. Det var sjovt at få konkurrence”.

Sidsel: ”Et skoleblad skal underholde og også gerne skabe indsigt i sammenhænge og mennesker på skolen. Vi har fx skrevet artikler om musicalen og om udvekslingsstuderendes opfattelser af danskerne. Jeg kunne godt tænke mig, at vi lavede endnu mere seriøst stof, men vi oplever, at det altid er det underholdende indhold - sladder og citater - der lokker folk til siderne. Det er også det, der er sjovt at læse højt for hinanden”.

Kan du nævne en oplevelse, der har gjort indtryk?

Jørgen: ”Ja, der er faktisk en oplevelse, der skiller sig ud som noget helt særligt. Quid Novi-redaktionen var med i 1967 til det såkaldte Russell-tribunale på Fjordvilla i Roskilde. Det var Bertrand Russell, der lagde navn til tribunalet for at undersøge, om USA og dets allierede begik krigsforbrydelser under den igangværende Vietnamkrig. Vi tog simpelthen Quid Novi under armen og sagde ved indgangen, at vi gerne ville krediteres som rigtige journalister. Det blev vi, og så oplevede vi både Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir på helt tæt hold. Det var en kæmpe oplevelse.”

Sidsel: ”Vi har diskuteret retningslinjer og censur ret meget. Vi skal virkelig passe på. Det gjorde indtryk, da en tidligere elev tog kontakt til skolen, fordi hun ville have fjernet gamle numre af RåKoSt, der lå online. Men faktisk synes jeg, det er helt rigtigt, at vi nu kun udkommer på print. Det taler til mit retrohjerte. Og det er godt at bevare nogle traditioner”.

Hvornår er det sjovest at stå i spidsen?

Sidsel: ”Det er vildt fedt, når vi deler bladet ud i spisepausen, og folk bare kaster sig over det. Det er også fedt, når elever bidrager og fx besvarer de spørgeskemaer, vi sender ud. Da jeg blev en del af redaktionen, havde RåKoSt ligget i dvale lidt tid, og stemningen omkring udvalget var ret dårlig. Der faldt en del sarkastiske bemærkninger fra andre elever. Men stemningen er vendt, og ikke mindst i år har vi en virkelig god redaktion med elever fra alle årgange, som tager ansvar og hjælper hinanden – også med de tjanser, der ikke nødvendigvis er særligt sjove”.

Jørgen: ”Det var fantastisk at opleve holdånden på redaktionen. Vi fandt i fællesskab en ledelsesform, der gjorde, at alle vidste, hvad vi hver især skulle. Processen gled derfor mere eller mindre af sig selv.

Undervejs skete en væsentlig ændring i måden, vi lavede bladet på. Vi gik fra det gamle bogtrykkersystem -- dvs. at bladet blev sat med bogstaver af bly, og sammen med bogtrykkeren lavede vi ombrydning i teksten og rettede ind i blysatsen – til fordel for offsettryk. Offsettryk minder lidt om en avanceret form for kopiering, og det gav langt bedre mulighed for at bringe fotografier og tegninger. Bladet kunne fremstilles væsentligt billigere, men det det blev også et meget stort arbejde.

Ved hver udgivelse samledes redaktionen, dvs. 5-10 mennesker, hos én af os en weekend eller to. Her rettede vi indlæggene til og lavede overskrifter med overføringsbogsstaver på en slags madpakkepapir. De færdige sider, vi til sidst fik retur fra trykkeren, blev lagt ud på et bord, og så rendte vi rundt om et bordet for at samle et nummer. Til sidst bankede vi hæfteklammer i dem. Vi havde det rigtig sjovt, mens vi gjorde det”.

Hvad tager du med dig fra din tid på redaktionen?

Jørgen: ”På sin vis kan man sige, at jeg fortsatte i en retning, hvor tekst og billeder fylder. Som jurist har jeg beskæftiget mig med copyright i hele min karriere. De seneste år har jeg arbejdet med at få lovgivningen omkring copyright på plads i udviklingslande, så de lever op til internationale krav.

Jeg kan også huske, at jeg skænkede Quid Novi-redaktionen en varm tanke, en gang jeg var i Geneve, hvor jeg gennem 17 år arbejdede for organisationen WIPO (World Intellectual Property Organization). Under et 14 dages møde forlangte generaldirektøren pludselig, at mødereferatet skulle skrives på en anden måde end sædvanligt. Det skulle ligge klar få dage efter til godkendelse på den sidste mødedag. Og så måtte vi ellers til at organisere rapportskrivning dag og nat i en gruppe præget af organisationens stærke interne hierarkier. Den gode dynamik, der kan præge en flad ledelsesstruktur, og som vi havde på Quid Novi, kommer ikke af sig selv.”

Sidsel: ”Jeg vil helt klart tage den erfaring med, det giver at have været en del af en redaktion, et team. Med journalistik kan vi påvirke mennesker, både negativt og positivt, og det er vigtigt, at vi virkelig tænker over, hvordan vi fx inddrager elever og deres besvarelser i bladene”.

Artiklen er udgivet i Roskildenser-Samfundets årsskrift Roars Kilde 2019 i anledning af 50-året for skolens flytning fra Domkirkepladsen til Holbækvej. Læs om fejringen af jubilæet.

12.06.19