Rektor: Nye fraværsregler har slagside

Af rektor Claus Niller

Fravær er et af de helt store opmærksomhedspunkter i gymnasiet. Både blandt elever og skolernes ansatte, men også hos politikerne. Således har Folketinget hastebehandlet et forslag til en ny fraværsbekendtgørelse for gymnasiet. Bekendtgørelsen blev udsendt den 12. oktober med virkning fra den 22. oktober.

Hovedindholdet er, at eleverne fremover skal noteres 100% fraværende fra en lektion, hvis de kommer få minutter for sent, fx pga. en forsinket bus, eller hvis de forlader undervisningen i utide, fx pga. et lægebesøg. Samtidig skal skolerne offentliggøre seneste skoleårs fraværstal på deres hjemmeside.

I og for sig er der tale om fuldt legitime tiltag, som man som gymnasierektor kun kan støtte. For selvfølgelig skal eleverne passe deres skolegang. De skal møde fra timens start, og de skal blive der timen igennem. Det skal de først og fremmest, fordi det er i deres egen interesse. Det er nemlig i elevens egen interesse at få fuldt udbytte af det undervisningstilbud, som de selv har meldt sig til. Og det er langt, langt de fleste elever også fuldt opmærksomme på og lever op til.

Det er også elevernes pligt at deltage i undervisningen. Det er det, dels fordi der er mødepligt i gymnasiet, og dels fordi skatteborgerne betaler ca. 350 kr. om dagen, for at hver enkelt elev kan få en - for eleven - gratis uddannelse. Dertil kommer, at halvdelen af eleverne får løn for at gå i skole. Det hedder godt nok SU, men pengene er de samme, og den moralske pligt, der følger, er den samme, som hvis det var løn. Man skal passe sine ting og komme til tiden. Så enkelt er det. Så langt så godt.

Der er dog også en anden side af sagen. Det er nemt at indføre meget sort-hvide registreringssystemer. Men årsagerne til elevernes fravær er mangfoldige. Som det også er velkendt, så oplever vi et stigende antal unge, der lider af angst, depressioner og diagnoser, der enten er medfødte eller hjulpet på vej af et hektisk liv med uendeligt mange tilbud, digitale forstyrrelser og diverse forpligtelser. Hertil kommer forventninger såvel fra omgivelserne som fra de unge selv om, at alting skal være 100% perfekt.

Det er klart, at den type udfordringer går ud over skolegangen og gør det vanskeligt for disse unge at følge et fastlagt skema. Disse unge har brug for hjælp. De har brug for, at vi i perioder kan udvise den nødvendige fleksibilitet. Der er nemlig ingen tvivl om, at det både er i samfundets og den enkeltes interesse, at de unge gennemfører uddannelsen.

De nye fraværsregler præciserer, at de unge skal passe deres skolegang. Og de hjælper os til at præcisere over for eleverne, at fx private ferierejser, køretimer i skoletiden o.l. ikke er i orden. Det skal vi ikke acceptere. Så vidt så godt.

Men reglerne gør det samtidig vanskeligere at tage de nødvendige hensyn til sårbare elever, der fx har angst og stress eller oplever alvorlig sygdom i familien. Reglerne øger bureaukratiet og fjerner fokus fra undervisningen. Og set i det lys virker det grotesk, at den nye fraværsbekendtgørelse blev sendt i høring, samme dag som regeringen fremlagde sin afbureaukratiseringsreform. Det hænger simpelthen ikke sammen.

Fravær er et område, som gymnasierne allerede har fokus på, og en undersøgelse foretaget af Danske Gymnasier viser, at både det fysiske og skriftlige fravær på gymnasierne er faldende. Det er samme oplevelse, vi har på Roskilde Katedralskole. Så hvorfor denne detailstyring?

Langt hovedparten af eleverne er fornuftige og pligtopfyldende. De kan på fornem vis begå sig inden for de rammer og værdier, som skolen og samfundet sætter op, og de har god støtte hjemmefra. For andre er det en anden sag. Her bliver fravær ikke løst med rigide registreringssystemer.

Folketinget skal have tillid til, at vi på de enkelte gymnasier kan bruge vores sunde fornuft.

Synspunktet er bragt i Dagbladet Roskilde den 5. december 2018