Gå til sidens indhold
Digital temadag 2017 1.g

Digital temadag med klassekontrakter og personlige mål

Vores digitale tidsalder skaber store muligheder. Og en række problemstillinger. Som led i vores it-strategi tilbragte 1.g’erne en temadag om feltet.

På temadagen blev de 500 1.g’ere kastet ud i at vurdere egne digitale kompetencer via en såkaldt digital radar udviklet af lærere på skolen. De indgik klassekontrakter og diskuterede udfordringer.

Jacob Holst Mouritzen, partner i mediebureauet Mindshare og ekspert i sociale medier, lagde også vejen forbi i løbet af dagen. Han gav bl.a. indblik i såkaldte ekkokamre, og hvordan elevernes adfærd og data på nettet bliver brugt. Det vakte opmærksomhed: 

Det er vildt at se, hvor meget firmaerne bag de sociale medier ved om os. Jeg vil helt sikkert være mere kritisk fremover og mere opmærksom på, hvilke sider der er troværdige. – Emma Nielsen, 1.w

Digitale mål på træ i kantinen

Temadagen mundede ud i, at alle 1.g’erne hængte et personligt mål for deres fremtidige digitale adfærd op på et træ. Vidt forskellige mål, som fx:  

  • "Jeg vil være mere kritisk, inden jeg deler indhold på sociale medier".
  • "Jeg vil blive en haj til Nspire"
  • "Jeg vil lægge mobilen mere væk".

Se billeder fra dagen.

It-strategi

Målet med skolens it-strategi er helt grundlæggende at lære eleverne at tage ansvar for deres brug af it. Vil man fx have et godt udbytte af årene i gymnasiet, skal man give undervisningen sin fulde opmærksomhed, dvs. man skal lukke ned for distraherende spil og sociale medier.

02.11.2017