Gå til sidens indhold
Fagligt billede 2017

Puljetid

Puljetid er faglige og studietekniske aktiviteter, der giver dig mulighed for at lære mere, både i de enkelte fag og mere generelt.

Som elev på Roskilde Katedralskole har du ud over den almindelige undervisning også puljetid, som svarer til 87 lektioner i løbet af dine tre gymnasieår. Puljetid kaldes også 130 timers-puljen.

Hvad skal du gøre?

Du har selv indflydelse på, hvordan en del af din puljetid sammensættes.  Du skal sørge for at være en del af omkring 30 lektioners puljetid i løbet af dine tre gymnasieår. Måske har du lyst til at være med i et af skolens mange talenttilbud, spille historiske brætspil, bygge robotter eller lære, hvordan man laver podcasts.

Den resterende del af puljetiden sørger dine lærere for, at du får. Det kan fx være, at du sammen med din klasse skal fordybe dig i en skriftlig disciplin, i feltarbejde eller eksamenstræning. Eller måske bliver du prikket af din lærer, som vurderer, at du vil få meget ud af fx en skriveworkshop.

Læs mere om de forskellige former for puljetid (pdf)

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, kan du altid tage fat i dine lærere eller i Camilla Sonne Wellendorf (CSW), som er ansvarlig for puljetid.