Elevforeningen (tidl. Roskildenser-Samfundet) arbejder for at styrke forbindelsen og sammenholdet mellem tidligere elever. Foreningen holder jubilarfester, udgiver årsskrifter og uddeler legater.
Det er ikke bare skolen, der har en lang historie. I 2016 kunne Roskilde Katedralskoles Elevforening fejre 100 års-jubilæum. Foreningen udgiver årsskriftet Roars Kilde (nyt vindue).
Årlig jubilarfest anden lørdag i juni
Elevforeningen arbejder for at styrke forbindelsen og sammenholdet mellem tidligere elever fra skolen. Foreningen holder hvert år den 2. lørdag i juni en jubilarfest på skolen for studenter med 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70 og 75 års-jubilæum. I 2023 afholdes festen lørdag den 10. juni.
Rejselegater
I 3.g kan du søge om et rejselegat på op til 15.000 kr. Oplysninger omkring legatet og hvordan du søger, kan du se i Lectio i maj eller juni.
Legatet vil kunne bruges til hel eller delvis dækning af rejse-, studie- og opholdsudgifter. Hvis du modtager et legat, vil foreningen gerne have, at du efterfølgende afleverer en kort beskrivelse af rejsen og dit udbytte. Beskrivelsen bliver bragt i årsskriftet Roars Kilde.
Legatet uddeles ved årets dimittendfest.
Kontingent
Medlemskabet er gratis de første fem år efter dimission. Herefter er det årlige kontingent 150 kr. pr. år.
Du kan også vælge at købe et livsvarigt medlemsskab for 1.500 kr.
Vil du have mere at vide?
Læs meget mere på elevforeningens hjemmeside: www.rks-elevforening.dk (nyt vindue).