Gå til sidens indhold
Claus foran Hallen 2019

Meningsløs udflytning af uddannelsesinstitutioner

Synspunkt af rektor Claus Niller
- bragt i Sjællandske Mediers Dagblade den 26. maj

Når regeringen om kort tid offentliggør sin uddannelsespolitiske redegørelse og med den i hånden formodentlig vil begrænse antallet af uddannelsesinstitutioner i hovedstaden og i de større provinsbyer for at flytte dem ud i de mere tyndt befolkede områder i Danmark, er der tre ting at sige til det.

For det første er det selvfølgelig i orden, at regeringen vil øge antallet af uddannelsesinstitutioner uden for hovedstaden og uden for de store provinsbyer. Det giver bare ikke mening, at det skal ske på bekostning af uddannelsesmulighederne i hovedstaden og i de store provinsbyer.

For det andet er der allerede de sidste 20 år oprettet flere uddannelsesinstitutioner ude i landet end i hovedstaden, både i absolutte tal og procentvis. Det viser en ny undersøgelse fra DEA ’Et Uddannelsesdanmark i balance’ fra april.
Det er på mange måder positivt, at antallet af uddannelsesinstitutioner uden for hovedstaden vokser – og vokser hurtigere end i hovedstaden. For uddannelsesniveauet i Danmark skal fortsat vokse. Det er en forudsætning for, at vi kan fastholde velstanden i Danmark.

For det tredje giver det nu engang bedst mening at placere uddannelsesinstitutionerne der, hvor befolkningen, og ikke mindst de unge, har mest lyst til at studere.

For unge 15-årige, der søger ungdomsuddannelse, er der i dag en naturlig bevægelse mod de store provinsbyer. Det skyldes flere ting.

Gymnasier af en vis størrelse frister

Hvis det enkelte gymnasium skal kunne oprette en rimelig bred vifte af studieretninger, som det forudsættes i den gymnasiestruktur, der blev indført med gymnasiereformen fra 2005, kræver det gymnasier af en vis størrelse. Da de unge samtidig oplever, at de store gymnasier kan opfylde de forventninger, de har, til det bredest mulige udbud af sociale og faglige aktiviteter uden for den traditionelle undervisning, og hvor chancen for at møde mange forskellige typer af unge er størst, forstærkes bevægelsen af unge mod de større provinsbyer og mod de større gymnasier.

Denne bevægelse underbygges yderligere af, at det er de større byer, de unge gennem deres opvækst har oplevet at familien kørte til, når der skulle købes stort ind, når der skulle handles i specialbutikker, når man skulle i svømmehallen, når man skulle på et større bibliotek, når der skulle opsøges kulturarrangementer etc.

Roskilde er konkret eksempel på en by, der tiltrækker borgere fra et særdeles stort opland, der kommer for at få opfyldt de ovennævnte behov. Roskilde har et godt handelsliv, et rigt kulturliv, et rigt cafémiljø etc. Og så har Roskilde via Roskilde Festival en særdeles positiv klang i de unges ører. Alt sammen er det med til at bestemme den retning, unge orienterer sig i, når der skal vælges ungdomsuddannelse.

Jeg havde for nylig besøg af en mor til en dreng, der til august skal i gang med sin ungdomsuddannelse. Familien bor nær Holbæk, men drengen ønsker at gå i gymnasiet i Roskilde, fordi han er tiltrukket at byens og gymnasiernes musikliv. Drengen var imidlertid fordelt til et gymnasium et andet sted på Sjælland. “Det kommer ikke til at ske”, sagde den særdeles velartikulerede mor. Og vi havde en lang snak, der atter engang overbeviste mig om, at vi som samfund er der, hvor borgerne ikke længere vil acceptere, at myndigheder påtvinger borgerne en bestemt retning og et bestemt valg. Vi er – heldigvis - opdraget til medbestemmelse ikke mindst over vores egen situation, herunder ikke mindst vores uddannelsesvalg og valg af livsbane. Jeg tror ikke på, at en offentlig myndighed i dag kan pådutte de unge det, der nu engang passer politikerne bedst. Og gudskelov for det.

Retur til Roskilde efter studielivet i København

Når de unge så har færdiggjort deres studentereksamen i Roskilde, flytter de til København. Min egen søn bor i en 1/2 container på Refshaleøen med 12 m2 til sin rådighed. Det betaler han 4500 kr. for om måneden. Han kunne have boet gratis hos os i Roskilde på 25 m2 med egen indgang og eget badeværelse. Og med fri adgang til et fyldt køleskab. Men det er ikke sejt at bo hos sine forældre, og det er ikke sejt at bo i Roskilde, når man har overstået sin ungdomsuddannelse.
Til gengæld ser vi ofte, at de unge flytter retur efter endt uddannelse. Når familielivet begynder, er stenbroen ikke helt så tiltrækkende længere.

Det er jo en helt naturlig bevægelse.

Det er en illusion at tro, at de unge under uddannelse vil bo i små bysamfund i provinsen. De vil bo i de store universitetsbyer København, Odense, Århus og Ålborg. Og selvom Roskilde er en universitetsby, så vil de unge ikke bo her, når først de har overstået deres ungdomsuddannelse. Det er et vilkår, vi lever fint med, for vi ved, de med stor sandsynlighed vender hjem igen.

 

27.05.2021