Gå til sidens indhold

Skolen er lukket til 13. april, men undervisningen fortsætter

Statsministeriet har den 23. marts forlænget lukningen til og med mandag den 13. april. Læs, hvordan vi gør, mens eleverne er hjemme. 

Vi kommunikerer med eleverne i Lectio. I denne særlige situation vil vi desuden samle spørgsmål og svar på siden her.

  • Hvordan foregår undervisningen? De klare retningslinjer fra Undervisningsministeriet er, at du skal have så meget undervisning som muligt i den periode, hvor du ikke kan komme fysisk i skole. Undervisningen fortsætter derfor virtuelt efter det skema, der ligger i Lectio. Der kommer ikke ekstra undervisning senere, så det er nu, du skal følge med. Al undervisning starter i lektionen på Lectio. Vi forventer, at du er klar til virtuel undervisning på tidspunktet for lektionens begyndelse. Din lærer udarbejder en beskrivelse af, hvad du skal gøre for at deltage aktivt i det virtuelle modul.
  • Fører I fravær? Ja, vi fortsætter fraværsregistrering. Det vil foregå på en anden måde end vanligt, fx ved opgavebesvarelser og afleveringer. 
  • Hvad gør jeg med SRP? SRP-processen for 3.g'erne fortsætter som planlagt. Du hører nærmere i Lectio. 

Du kan finde information om myndighedernes tiltag og anbefalinger på coronasmitte.dk


Opdateret 23.03.2020