Gå til sidens indhold

Nære kontakter

Hvad skal du gøre, hvis du er udpeget som nær kontakt?

På Roskilde Katedralskole følger vi sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Dvs.:

  • Er du færdig-vaccineret?
    Du behøver ikke at gå i selvisolation. Bliv testet på 4.- og 6.- dagen efter, du sidst var i nær kontakt med den smittede person.

  • Er du ikke færdig-vaccineret?
    Du skal straks gå i selvisolation og testes på 4.- og 6.- dagen efter, du sidst var i nær kontakt med den smittede person.

Læs Sundhedsstyrelsens pjece til dig, der er udpeget som nær kontakt (nyt vindue).

Hvem er nære kontakter?

Sundhedsstyrelsen har pr. 6. august 2021 opdateret definitionen af nære kontakter på uddannelsesområdet. Du er nær kontakt, hvis:

  • du bor sammen med en smittet person
  • du har haft direkte fysisk kontakt med (fx kram) eller direkte kontakt til sekreter (fx hoste eller nys) fra en smittet person
  • du har i mere end 15 minutter været tæt på en smittet person inden for 1 meter (fx i samtale), eller du har været sammen med en smittet person inden for 2 meter i en af nedenstående situationer, hvor der er øget risiko for smitte:
    • Aktiviteter med kraftig udånding, fx sang, høj tale og råb.
    • Aktiviteter, der indebærer fysisk anstrengelse
    • Ophold i lukkede rum med dårlig ventilation.

Det er altså ikke længere hele klassen/holdet, der defineres som nære kontakter, hvis en elev bliver smittet.

Læs mere om nære kontakter på sst.dk (nyt vindue).

 

Opdateret 30.09.2021