Gå til sidens indhold
Tilskuere til Emma Holten 2017.JPG

Stjernespækkede Kat Talks på trapperne

Forårets Kat Talks byder på mange spændende gæster.

Den prisbelønnede filminstruktør Christian Sønderby Jepsen gæster skolen torsdag den 12. januar. Han har høstet mange internationale filmpriser, bl.a. for sin dokumentar 'Naturens uorden'.

Torsdag fortæller han om skabelsesprocesser og produktionsvilkår i branchen, herunder om tilblivelsen af tv-dokumentaren 'Til døden os skiller'.

Indsigt i Kina i selskab med Mogens Lykketoft

Den 19. januar kommer Mogens Lykketoft sammen med sin hustru, journalist Mette Holm, for at give en indblik i Kinas udvikling i nyere tid.

I løbet af foråret kommer bl.a. også debattør og feminist Emma Holten, talskvinde for Forum for Kritiske Muslimer Sherin Khankan samt Produktion- og projektchef på Roskilde Festival Bertel Baagøe. Der er med andre ord lagt op til mange inspirerende eftermiddage.

Tidligere på skoleåret har vi fx haft besøg af Rufus Gifford og Anti Doping Danmark.

 

11.01.2017