Gå til sidens indhold
Undervisning 2017 (2).jpg

RKS i front med synlig læring

Inspireret af skoler i New Zealand har vi på RKS arbejdet systematisk med synlig læring de sidste par år. 

Sammen med eleverne har vi gjort os mange gode erfaringer, og derfor bliver vi brugt som godt eksempel i en rapport om formativ feedback, som Danmarks Evalueringsinstitut netop har udgivet.

Politiken har i den anledning været forbi for at interviewe Mads og Emilie fra 3.f, lærer Karsten og udviklingschef Elisabeth.  

Hvad er synlig læring egentlig?

Centralt for synlig læring er målet om, at du som elev bliver bevidst om og aktiv i din egen læringsproces. Det kan fx ske ved at lærerne synliggør læringsmål og faglige succeskriterier. Og ved at arbejde systematisk med evaluering, så du ved, hvor du skal sætte ind for at blive bedre i næste forsøg.  

Det betyder ikke, at man ikke skal have fokus på karakterer. Som Emilie fra 3.f fortæller: 

Karakteren er min adgangsbillet til det, jeg vil. Men jeg synes lærernes arbejdsmetoder her hjælper mig med også at have fokus på at have en god proces. 

24.03.2017