Gå til sidens indhold
Besøg af Lars Løkke.JPG

Statsminister Lars Løkke på besøg

Det var en oplagt statsminister, der tirsdag eftermiddag besøgte Roskilde Katedralskole. Med besøget på Holbækvej tog Lars Løkke Rasmussen hul på en række dialogmøder rundt i landet i forbindelse med lanceringen af regeringens 2025-plan.

Og han blev mødt af adskillige spørgsmål fra eleverne, der ønskede svar på bl.a. SU-nedskæringer, topskattelettelser og asylstramninger.

Til at styre mikrofonerne blandt de spørgelystne elever stod Karina Krog fra 3.e og Daniel Krüger fra 2.f, der begge er aktive i Elevrådet. De blev selv efterfølgende interviewet live på TV2 News, ligesom mange andre elever blev adspurgt om deres oplevelser og holdninger af det store presseopbud.

Forskellige dimensioner af den politiske virkelighed blev for en stund meget nærværende på gymnasiet.

Se billeder på Facebook.

Se også Venstres pressebilleder fra arrangementet.

 

30.08.2016