Gå til sidens indhold
AT3 skjolungernes land.JPG

Samarbejde med Skjoldungernes land

Hvordan får man unge til at bruge Nationalpark Skjoldungernes Land? Det arbejdede alle 2.g-klasser med i det tværfaglige forløb AT3, som netop er afsluttet.

Gennem flere uger har eleverne besøgt nationalparken, brainstormet fede idéer og fremlagt for deres klasse. Til sidst blev én gruppe fra hver klasse udvalgt til at præsentere deres idé for juryen, der bestod af repræsentanter fra Nationalparken.

Man strammer sig lidt mere an, når det er projekter, der kan blive til virkelighed
Vindergruppen, 2.z.

Med deres idé om et horrorevent vandt de en præmie for at have den bedst implementérbare idé.

Nationalparken imponeret

Dommerjuryen var generelt imponerede over den store idérigdom og de rigtig mange fine og realiserbare projekter om blandt andet de gode fortællinger, bæredygtighed og friluftsliv. De tager alle idéer med i det videre arbejde om at tiltrække endnu flere til nationalparken.

Det er ikke første gang, 2.g-klasser har AT-forløb om Skjoldungernes Land, men i år er det særligt aktuelt, da Nationalparkplanen udkommer sidst i november.

De andre vindere var gruppen fra 2.b med idéen om et havnebad og den mest nytænkende idé var fra 2.s og handlede om biogylle. 

 

22.11.2016