Gå til sidens indhold
Besøg på Orbicon.JPG

Forsmag på ingeniørlivet

20 elever fra Roskilde Katedralskole blev klogere på livet som ingeniør, da de besøgte rådgivningsvirksomheden Orbicons kontor i Roskilde onsdag den 9. november. Her snakkede de nysgerrige elever med forskellige medarbejdere fra virksomheden og fik et indblik i et arbejdsfelt, som er ukendt for mange.

Flere af eleverne blev positivt overrasket over besøget:

Denne karrierevej har ikke tidligere været med i mine overvejelser. Det er slet ikke så nørdet, som jeg troede, fortalte han med et smil
Christoffer Blond, 3.p

Karen Østergaard fra 3.i synes også, at besøget har været godt:

Til daglig hører vi meget om uddannelse, og hvad vi kan vælge, men det er super godt at se i praksis, hvad konkrete uddannelser kan bruges til
Karen Østergaard, 3.i

Besøget er en del af projektet "Engineer the future", som ingeniørforeningen IDA blandt andet står bag. Formålet med projektet er at vække de unges interesse for ingeniørfaget, ikke mindst fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft indenfor dette område.

 

14.11.2016